Ledig(e) stilling(er) hos Ølgod Dyrlæger

page1image42938560

Hvem er vi? Ølgod Dyrlæger består for tiden af 5 dyrlæger som alle beskæftiger sig med kvæg. Vi har samtidig en mindre klinik for hunde og katte som passes af de dyrlæger, der har lysten til mere alsidigt praksisarbejde.

Rent geografisk holder vi til på Industrivej 22 i Ølgod og servicerer køer i et større område fra Vesterhavet/Oksbøl til Give/Brande, Roust/Årre og Tarm.

Vi har tilgang af klienter både i landpraksis og smådyrspraksis. Vi søger derfor både en kollega til at hjælpe i kvægpraksis og en der ønsker en stilling i blandet praksis og kan hjælpe både i klinikken og i staldene.

Som udgangspunkt er stillingen i kvægpraksis 32-37 timer pr uge og stillingen i blandet praksis er timetallet ikke fastlagt, men aftales nærmere efter dit ønske. I begge stillinger vil dyrlægen indgå i vagtarbejdet i kvægpraksis. Vi deler denne vagt med nabopraksis, Vestjyske Dyrlæger i Nørre Nebel. Vagten er rent kvæg-vagt, idet vi henviser heste og smådyr. Pt. er vagten 10-skiftet. Vi har altid en navngiven bagvagt, så man ved hvem man skal kontakte, for at få råd og vejledning eller hjælp til at følge med på de sjældent travle vagter.

Ønsker du at høre mere er vi alle klar til at svare på spørgsmål. Vi kan kontaktes på følgende telefonnumre:

Randi (kvæg, får, lidt smådyr): 21451955
Anneken (kvæg): 44124705
Sofie (kvæg, lidt smådyr): 21753822
Morten (kvæg og smådyr): 61434048
Sally (kvæg): 21122844